 |
 |
|
 |
 |
(Sidens indhold suppleres) Se iøvrigt følgende hjemmeside:
en idé-samling for præster og opbyggeligt for os alle
Blandt stille eksistenser
Da Kristus fór til Himmels En hyrde vandrer med sine får Et liv i Gud Gud, Du er vor Herre og Skaber (Salmetrologi til Jul, Påske og Pinse)
Ind i tiden kom du
Jeg lægger dagen i din hånd
Jeg ser en engel for mit blik
Kyrie Eleison – Herre, forbarm dig
Med ét står tiden stille
Pinse er det nu
Duens sang - En ballade
Ved offentlig brug af salmerne plejer forfatteren at få et praj.
Blandt stille eksistenser
Blandt stille eksistenser
1. Blandt stille eksistenser
fandt Gud et moderskød.
Maria blev hans kvinde,
og Ordet - det blev kød.
2. En Herrens tjenerinde,
der bar vor Herre Krist,
velsignet af Guds nåde
og blev sig selv bevidst,
3. som tjener for vor Skaber
at bære glædens bud.
I lovsang hun forkyndte,
at der er bud fra Gud.
4. Hos ham er ingen forskel
på mand- og kvindesind.
Han bærer begge i sig
og kalder alle ind
5. til virke for hans rige
i kærlighedens navn.
Hans kirke må bevidne
Marias sande gavn.
6. Blandt stille eksistenser
går Herren ind og ud.
han kalder mand og kvinde
at bære Påskebud.
©
Susanne
Fabritius de Tengnagel
1992
Mel.: "Du fylder mig med glæde", Egil Hovland 1978
eller "Min død er mig til gode", M. Vulpius 1609.
Tilegnet min søster,
Birgitte
Fabritius de Tengnagel
i anledning af
hendes ordination i Maribo Domkirke, Mariæ Bebudelsesdag 1992.
Da Kristus fór til Himmels
Kristi Himmelfarts-pinse-salme
for børn og barnlige sjæle
Da Kristus fór til himmels,
blev himlen ny på jord,
og fra Guds himmel daled
et hav af englekor.
De satte himmelkroner
på hver en hovedskal,
for Kristus ville krone
sit folk i tusindtal.
Han ville dele sejren
med os på denne jord,
så vi af ham bevæges
til livet, hvor vi bor.
Som luetunger bærer
vi Kristus-kronen rød,
og vi skal være vidner
om Kristi sejrsdød.
Hans Ånd vil give ånde,
så vi begejstres ved
at leve i hans himmel,
hvor der er himmelsk fred.
Den nye jord og himmel
har Gud i Kristus skabt
så vi kan tro og håbe,
vi ikke går fortabt.
©
Susanne
Fabritius de Tengnagel
1999
© Melodi af Michael Hornbech-Madsen 1999
(Melodi tilsendes interesserede af forfatteren)
En hyrde vandrer med sine får
En hyrde vandrer med sine får
1. En hyrde vandrer med sine får
og passer på, hvor de går og står.
I bjerg og dal er der farer nok
for hyrdens flok.
2. En ulv kan ligge på lur et sted
og skabe uro og ikke fred.
Forklædt den kommer i fåreklæ'r,
en trussel er.
3. En hyrde kender sin fåreflok,
når han går rundt med sin stav og stok,
og flokken kender ham på hans røst,
det er en trøst.
4. Vor Herre er som en hyrde god,
indgyder mennesker kraft og mod,
han sætter livet på spil og til
for dem, han vil.
5. Han binder os med usynligt bånd
og leder os med sin milde hånd
igennem farer og ulveklør,
for os han dør!
©
Susanne
Fabritius de Tengnagel
1991
Mel.: "Et liv i Gud", forfatteren 1991
Tekst:
Johannes
evangeliet 10,11-13.
Et liv i Gud
1. Et liv i Gud er et liv i håb,
og det begynder i vores dåb.
Her lægges vi i Gud Faders favn
i Jesu navn.
2. En dør er åbnet til evighed,
vor Herres ord gi'r os god besked,
indgyder levende håb og tro
til trøst og ro.
3. Midt i en verden med mareridt
i kamp om, hvad der er dit og mit,
er livet ofte helt uden håb
trods barnedåb.
4. For Gud er borte, raderet væk,
vi skjuler ham bag det hvide blæk
og tror, at vi holder livet ud
helt uden Gud.
5. Når håbet brister, og død er nær,
hvem er det så, der i favn os bær!
Gud holder ord, når vi må gi' op
af hjertestop!
©
Susanne
Fabritius de Tengnagel
1991
©
Egen melodi af forfatteren 1991- se billede.
Gud, Du er vor Herre og Skaber
Salmetrilogi for jul, påske og pinse Gud, Du er vor Herre og Skaber Udgivet på Forlaget DanMus Melodi: tema af Maurice Ravel: Pavane. Arrangeret for to lige stemmer og orgel af Anne Kirstine Mathiesen. Gud, Du er vor Herre og Skaber (Julen)
Gud, Du er vor Herre og Skaber! Ræk nu Dine hænder imod os og velsign os og lad Dit ansigt lyse over os! :/: Jesu Hjerte brænder Maria fødte vort Lys i mørke! :/:
Gud, Du er vor Herre og Skaber! Lys for os i mørke og dødens skygge og lad Dit ord os trøste i sorgen! :/: Jesu Hjerte brænder Maria fødte vort Lys i mørke! :/:
Gud, Du er vor Herre og Skaber! Lad Din vilje ske som i himmel så på jord send Din Helligånd til os med Din Kærlighed! :/: Jesu Hjerte brænder Maria fødte vort Lys i mørke! :/:
©
Susanne
Fabritius de Tengnagel
2000
---
Gud, Du er vor Herre og Skaber (Påsken)
Gud, Du er vor Herre og Skaber! Lad Dit nådes lys vælde ind i vores mørke, så vi kan se Dit ansigt i Kristus! :/: Jesu Hjerte brænder, hans død på korset er liv for verden!:/:
Gud, Du er vor Herre og Skaber! Kristus er vor bro fra Din Himmel til vor jord, er vor vej igennem døden til livet! :/: Jesu Hjerte brænder, hans død på korset er liv for verden!:/:
Gud, Du er vor Herre og Skaber! Påskesolen skinner, vi kender nu dit ansigt i Kristus, den opstandne af døde! :/: Jesu Hjerte brænder hans død på korset er liv for verden!:/:
©
Susanne
Fabritius de Tengnagel
2001
-----
Gud, Du er vor Herre og Skaber (Pinse)
Gud, Du er vor Herre og Skaber i Dit navn Du kommer til vore lave egne og sætter Pagtens bue i skyerne! :/: Jesu Hjerte brænder Hans Ånd begejstrer med kærligheden. :/:
Gud, Du er vor Herre og Skaber ud Din Ånd os driver med glæden og med freden at herske ved at tjene i Kristus! :/: Jesu Hjerte brænder Hans Ånd begejstrer med kærligheden. :/:
Gud, Du er vor Herre og Skaber Pinsesolen danser fordriver sorgens smerte opliver vores hjerte med Åndens ild!
:/: Jesu Hjerte brænder Hans Ånd begejstrer med kærligheden. :/:
©
Susanne
Fabritius de Tengnagel
2001
Ind i tiden
1. Ind i tiden kom du, Herre Kristus,
evighedens Gud blev født på jord.
Du fik både stumme til at tale
og de døve til at høre ord.
Med Guds finger skabte du,
og med ordet skaber du endnu.
2. Ind i tiden kom du, Herre Kristus,
evighedens Gud blev født på jord.
Giv os tro, så vore øjne åbnes,
så vi ser, at du har sat dig spor.
Rør vort hjerte med din ånd,
bind os med dit kærlighedsbånd.
3. Ind i tiden kom du, Herre Kristus,
evighedens Gud blev født på jord.
Dødens grænse brød du selv på korset,
du i himlen og på jorden bor.
Himmelsk latter brydes med
jordens gråd og usselhed.
4. Ind i tiden kom du, Herre Kristus,
evighedens Gud blev født på jord.
Vend dit ansigt bort fra vore synder,
skab af os din menighed, som tror,
så vi lever i din fred,
tro og håb og kærlighed.
©
Susanne
Fabritius de Tengnagel
1993
Mel.: "Once in royal Davids city",
H. J. Gauntlett 1849.
Skrevet til 12.s.e.trin. 1993
Jeg lægger dagen i din hånd
Aftensang
1. Jeg lægger dagen i din hånd,
den dag, som nu får ende.
Og beder, at du med din ånd
velsignelse vil sende.
2. O Jesus Krist, du kender mig,
min uro og min vrede.
At være til i kraft af dig
til tro du mig må lede.
3. Min uro er en del af mig
som sorg, fordi jeg misted',
som håb, der knustes på min vej,
som ønsker, der er bristet.
4. Jeg overgiver denne del
af mig til din bekymring.
Og beder om, du gør mig hel,
din nåde er min lindring.
5. Tag vreden fra mit mørke sind
og tilgiv mig min brøde.
Og når jeg stille sover ind,
jeg ved, hvorfor du døde.
6. Du bærer gennem nattetid
min uro og min vrede.
O, lad din morgen vågne blid
og vække mig med glæde.
7. Tal glæden ind i hjerterod,
tal om din morgenrøde,
du rækker mig så lys og god,
for du stod op af døde.
8. Jeg lægger dagen i din hånd
og be'r for mine kære:
Min frelser, lad din gode Ånd
med nåde hos dem være!
©
Susanne
Fabritius de Tengnagel
1987
Mel.: "Jeg ser en engel", Henning Nielsen 1987
eller som: "Vidunderligst af alt på jord", Th. Laub 1921.
Skrevet i erindring efter min fars død.
Jeg ser en engel for mit blik
Engle er på mode
1. Jeg ser en engel for mit blik
med store hvide vinger.
Den daler ganske stille ned
og bud fra Gud den bringer.
2. Den drysser på den hele jord
et væld af himmelstjerner,
og på sin vej imellem os
med lys den mørket fjerner.
3. Jeg tror, at der er engle til,
som går på denne klode.
Og de vil altid være her,
selv om jeg ikke tro'de!
4. For Gud formår at tænde lys
i små og store hjerter.
Og derfor ved jeg helt bestemt,
at englene - de er der!
5. De synger om Guds kærlighed
som midt iblandt os fødes.
Og det er ganske vist og sandt,
I Jesus Krist vi mødes
6. med Gud og himlens englehær
på vores sære klode.
her hører vi af Jesu mund,
at engle er på mode.
7. De kommer, når vi allermindst
forventer, at de er der!
Og dér, de allerbedst kan ses,
det er i barnehjerter.
©
Susanne
Fabritius de Tengnagel
, Julen 1986
© Egen melodi til fællessang af Henning Nielsen 1986 - se billede.
© Egen melodi som korsats af Jakob Valentin 1987
Kyrie Eleison - Herre, forbarm dig
Kyrie Eleison -
Herre, forbarm dig!
1. I verden lyder ramaskrig
og dybe tavse suk.
For mennesket forøder denne jord,
som er så smuk,
og lægger skylden fra sig,
finder let en syndebuk.
O, Herre, forbarm dig over os!
over os!
O, Herre, forbarm dig over os!
2. Kom, Herre Kristus med dit ord
som flænser smertensskrig
og sætter ord på tavse suk,
forlader skyld og svig.
Dit ord besejrer Satans løgn
og skaber fred i krig.
O, Kristus, forbarm dig over os!
over os!
O, Kristus, forbarm dig over os!
3. I verden er der intet, som
er skjult for dig, vor Gud.
For lyset i vort mørke fik
med Krist sit gennembrud
og stråler ind i verden som
et evigt stjerneskud.
O, Herre, forbarm dig over os!
over os!
O, Herre, forbarm dig over os!
©
Susanne
Fabritius de Tengnagel
1994
Mel.: "God rest you merry, gentlemen"
Med ét står tiden stille
1. Med ét står tiden stille,
når døden kommer nær,
og intet kan formilde
den smerte, som jeg bær'.
Forgæves må jeg længes,
min sjæl er tung og træt,
mit hjerte sønderflænges
af alt, hvad jeg har grædt.
2. Hvor kan jeg finde glæde?
Hvor kan jeg finde håb?
Er Gud for mig til stede
og hører han mit råb?
Min Gud, hvor er du henne
i denne smertens stund?
Er du ved livets ende?
Er du i dødens bund?
3. Som smertensmanden skriger
Guds Søn sin pine ud,
på kors han ikke viger,
han vil gå bud for Gud.
hans gerning er at lide
og dø den bitre død.
Han lader mig det vide:
hans død er livets brød.
4. Med sorgens tunge længsel
og hjertets dybe sår
i savnets mørke fængsel
jeg midt i tiden står.
Fra korset lyder svaret
på alle mine råb.
Guds Søn blev ikke sparet,
i ham har jeg mit håb.
©
Susanne
Fabritius de Tengnagel
1994
Melodi:
"Guds kirkes grund alene", Samuel S. Wesley 1864. Kan også synges på "Befal du dine veje" el. "Jeg ved på hvem, jeg bygger".
Pinse er det nu
1. Pinse er det nu
ser og hører du!
Forårsgrønt med nyudsprungne blade.
Og den blå musvit
har så travlt med sit.
Skønne maj gør mange hjerter glade.
2. Pinse er vor dåb
lysegrønt vort håb!
Ånden vækker liv i alle døde.
Som den milde vind
mod hver barnekind
kommer nådens Gud os nu i møde.
3. Pinse er vor tro!
Gud har slået bro
fra sit himmelblå til jordens hjerte;
byder dødens trods
med sit ord til os:
"Jeg er verdens lys i angst og smerte."
4. Pinse er Guds ord
til sit folk, som bor
på en jord med nød og had og krige.
Hør! du barn af Gud,
Ånden bringer bud,
mørkets magt for pinseild skal vige.
5. Fader, Søn og Ånd!
Med usynligt bånd
knytter du os sammen hele livet!
Det er sandt og vist,
at vor Herre Krist
har et evigt liv os Gud os givet.
6. Pinse er det, når
vi i verden går
og tør være menneske for andre.
Gud i Åndens ord
bor på vores jord
og vil med os alle dage vandre!
©
Susanne
Fabritius de Tengnagel
1986
Mel.: "Grøn er vårens hæk", N.W.Gade 1851
Skrevet til Maj Hangaards dåb i Hendriksholm Kirke
Pinsedag 1986.
Duens sang - En ballade
1. Det var i Noahs dage,
den store vandflod kom,
og Noah fik sig bjerget,
han slap for død og dom.
2. Og mens han sad i arken,
han tænkte ved sig selv:
"Mon vandet snart vil samle
sig til en flod og elv".
3. Jeg er den lille due,
som Noah sendte ud
af arkens åbne luge,
jeg skulle bringe bud.
4. Men jeg ku' ikke finde
en gren at sidde på,
for der var ingen træer,
hvor end mit øje så.
5. Jeg er den lille due,
som Noah sendte ud.
For anden gang han ønsked'
jeg måtte bringe bud.
6. Da vandet var forsvundet
ku' træerne gro frem,
jeg greb et blad i næbbet
og fløj fornøjet hjem.
7. Og Noah blev begejstret,
han hoppede og sprang
og smitted' hele arken,
de jublede og sang.
8. Jeg er den lille due,
som bragte Noah bud,
han fik sit liv tilbage,
genfødt af himlens Gud.
9. Og Noah så i skyen
et tegn på liv af død,
for efter regn kom solen,
som gennem skyen brød.
10. Og tegnet var en bue,
et væld af farvepragt,
den minder Gud om pagten,
han har til Noah sagt.
11. For Gud vil værne jorden
og lade liv gro frem.
Han fandt et sted at fødes,
så jorden blev hans hjem.
12. Da jeg forsvandt fra arken,
jeg fløj til Jordans vand,
hvor Døberen
Johannes
blev mødt af Gud og mand.
13. Jeg er den lille due,
som svæved' i det blå
og daled' over Jesus,
som op til skyen så.
14. Der lød en røst fra oven,
som jeg bar ned til jord:
Se, denne er min ene,
i hvem mit hjerte bor.
15. Jeg er den lille due,
som flyver over jord
og bærer Jesu hjerte
til mennesker, som tror.
16. Og finder jeg en kilde
med børn, som bader dér,
jeg bringer dem det løfte,
at Gud er ganske nær.
17. Og ser du op i himlen
en bue hvid og rød,
den er et tegn på livet,
genfødt ved Jesu død.
18. For buen når til jorden
og hver beboet egn,
i korset kan du skimte,
at den er nådens tegn.
19. Jeg er den lille due,
som flyver hid og did
og bringer glædens budskab
om liv til evig tid.
---
20. Og hvis du bliver bange
for død og undergang,
så hør den lille dues
forunderlige sang.
©
Susanne
Fabritius de Tengnagel
1988
Mel.: "Min død er mig til gode", M. Vulpius 1609
Skrevet i forbindelse med Danske Kirkedagsavis' konkurrence
og aftryk i denne 1988.
|
|
 |
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|