Egne salmer

Indhold

(Sidens indhold suppleres)
Se iøvrigt følgende hjemmeside:
en idé-samling for præster og opbyggeligt for os alle

Blandt stille eksistenser

Da Kristus fór til Himmels
En hyrde vandrer med sine får
Et liv i Gud
Gud, Du er vor Herre og Skaber (Salmetrologi til Jul, Påske og Pinse)

Ind i tiden kom du

Jeg lægger dagen i din hånd

Jeg ser en engel for mit blik

Kyrie Eleison – Herre, forbarm dig

Med ét står tiden stille

Pinse er det nu


Duens sang - En ballade 

 Ved offentlig brug af salmerne plejer forfatteren at få et praj. 

Blandt stille eksistenser

Blandt stille eksistenser

 

   1. Blandt stille eksistenser

fandt Gud et moderskød.

Maria blev hans kvinde,

og Ordet - det blev kød.

 

   2. En Herrens tjenerinde,

der bar vor Herre Krist,

velsignet af Guds nåde

og blev sig selv bevidst,

 

   3. som tjener for vor Skaber

at bære glædens bud.

I lovsang hun forkyndte,

at der er bud fra Gud.

 

   4. Hos ham er ingen forskel

på mand- og kvindesind.

Han bærer begge i sig

og kalder alle ind

 

   5. til virke for hans rige

i kærlighedens navn.

Hans kirke må bevidne

Marias sande gavn.

 

   6. Blandt stille eksistenser

går Herren ind og ud.

han kalder mand og kvinde

at bære Påskebud.

 

© Susanne Fabritius de Tengnagel 1992

Mel.: "Du fylder mig med glæde", Egil Hovland 1978

eller "Min død er mig til gode", M. Vulpius 1609.

 

Tilegnet min søster, Birgitte Fabritius de Tengnagel i anledning af

hendes ordination i Maribo Domkirke, Mariæ Bebudelsesdag 1992.


Da Kristus fór til Himmels

Kristi Himmelfarts-pinse-salme

for børn og barnlige sjæle

 

Da Kristus fór til himmels,

blev himlen ny på jord,

og fra Guds himmel daled

et hav af englekor.

 

De satte himmelkroner

på hver en hovedskal,

for Kristus ville krone

sit folk i tusindtal.

 

Han ville dele sejren

med os på denne jord,

så vi af ham bevæges

til livet, hvor vi bor.

 

Som luetunger bærer

vi Kristus-kronen rød,

og vi skal være vidner

om Kristi sejrsdød.

 

Hans Ånd vil give ånde,

så vi begejstres ved

at leve i hans himmel,

hvor der er himmelsk fred.

 

Den nye jord og himmel

har Gud i Kristus skabt

så vi kan tro og håbe,

vi ikke går fortabt.

 

© Susanne Fabritius de Tengnagel 1999

© Melodi af Michael Hornbech-Madsen 1999

(Melodi tilsendes interesserede af forfatteren)

En hyrde vandrer med sine får

En hyrde vandrer med sine får

 

   1. En hyrde vandrer med sine får

og passer på, hvor de går og står.

I bjerg og dal er der farer nok

for hyrdens flok.

 

   2. En ulv kan ligge på lur et sted

og skabe uro og ikke fred.

Forklædt den kommer i fåreklæ'r,

en trussel er.

 

   3. En hyrde kender sin fåreflok,

når han går rundt med sin stav og stok,

og flokken kender ham på hans røst,

det er en trøst.

 

   4. Vor Herre er som en hyrde god,

indgyder mennesker kraft og mod,

han sætter livet på spil og til

for dem, han vil.

 

   5. Han binder os med usynligt bånd

og leder os med sin milde hånd

igennem farer og ulveklør,

for os han dør!

 

© Susanne Fabritius de Tengnagel 1991

Mel.: "Et liv i Gud", forfatteren 1991

Tekst: Johannes evangeliet 10,11-13.


Et liv i Gud

Et liv i Gud

 

   1. Et liv i Gud er et liv i håb,

og det begynder i vores dåb.

Her lægges vi i Gud Faders favn

i Jesu navn.

 

   2. En dør er åbnet til evighed,

vor Herres ord gi'r os god besked,

indgyder levende håb og tro

til trøst og ro.

 

   3. Midt i en verden med mareridt

i kamp om, hvad der er dit og mit,

er livet ofte helt uden håb

trods barnedåb.

 

   4. For Gud er borte, raderet væk,

vi skjuler ham bag det hvide blæk

og tror, at vi holder livet ud

helt uden Gud.

 

   5. Når håbet brister, og død er nær,

hvem er det så, der i favn os bær!

Gud holder ord, når vi må gi' op

af hjertestop!

 
© Susanne Fabritius de Tengnagel 1991

© Egen melodi af forfatteren 1991- se billede.


Gud, Du er vor Herre og Skaber

Salmetrilogi for jul, påske og pinse
Gud, Du er vor Herre og Skaber
Udgivet på Forlaget DanMus
Melodi: tema af Maurice Ravel: Pavane.
Arrangeret for to lige stemmer og orgel af Anne Kirstine Mathiesen.
 
Gud, Du er vor Herre og Skaber (Julen)

Gud, Du er vor Herre og Skaber!
Ræk nu Dine hænder imod os
og velsign os
og lad Dit ansigt lyse over os!
   :/: Jesu Hjerte brænder
   Maria fødte
   vort Lys i mørke! :/:

Gud, Du er vor Herre og Skaber!
Lys for os i mørke
og dødens skygge
og lad Dit ord os trøste i sorgen!
   :/: Jesu Hjerte brænder
   Maria fødte
   vort Lys i mørke! :/:

Gud, Du er vor Herre og Skaber!
Lad Din vilje ske
som i himmel så på jord
send Din Helligånd til os med Din Kærlighed!
   :/: Jesu Hjerte brænder
   Maria fødte
   vort Lys i mørke! :/:

©
Susanne Fabritius de Tengnagel 2000

---

Gud, Du er vor Herre og Skaber (Påsken)

Gud, Du er vor Herre og Skaber!
Lad Dit nådes lys
vælde ind i vores mørke,
så vi kan se Dit ansigt
i Kristus!
   :/: Jesu Hjerte brænder,
   hans død på korset
   er liv for verden!:/:

Gud, Du er vor Herre og Skaber!
Kristus er vor bro
fra Din Himmel til vor jord,
er vor vej igennem døden
til livet!
   :/: Jesu Hjerte brænder,
   hans død på korset
   er liv for verden!:/:

Gud, Du er vor Herre og Skaber!
Påskesolen skinner,
vi kender nu dit ansigt
i Kristus, den opstandne
af døde!
   :/: Jesu Hjerte brænder
   hans død på korset
   er liv for verden!:/:

© Susanne Fabritius de Tengnagel 2001

-----

Gud, Du er vor Herre og Skaber (Pinse)

Gud, Du er vor Herre og Skaber
i Dit navn Du kommer
til vore lave egne
og sætter Pagtens bue i skyerne!
   :/: Jesu Hjerte brænder
   Hans Ånd begejstrer
   med kærligheden. :/:

Gud, Du er vor Herre og Skaber
ud Din Ånd os driver
med glæden og med freden
at herske ved at tjene i Kristus!
   :/: Jesu Hjerte brænder
   Hans Ånd begejstrer
   med kærligheden. :/:

Gud, Du er vor Herre og Skaber
Pinsesolen danser
fordriver sorgens smerte
opliver vores hjerte
med Åndens ild! 
   
:/: Jesu Hjerte brænder
    Hans Ånd begejstrer
    med kærligheden. :/:

© Susanne Fabritius de Tengnagel 2001


Ind i tiden kom du

Ind i tiden

 

   1. Ind i tiden kom du, Herre Kristus,

evighedens Gud blev født på jord.

Du fik både stumme til at tale

og de døve til at høre ord.

Med Guds finger skabte du,

og med ordet skaber du endnu.

 

   2. Ind i tiden kom du, Herre Kristus,

evighedens Gud blev født på jord.

Giv os tro, så vore øjne åbnes,

så vi ser, at du har sat dig spor.

Rør vort hjerte med din ånd,

bind os med dit kærlighedsbånd.

 

   3. Ind i tiden kom du, Herre Kristus,

evighedens Gud blev født på jord.

Dødens grænse brød du selv på korset,

du i himlen og på jorden bor.

Himmelsk latter brydes med

jordens gråd og usselhed.

 

   4. Ind i tiden kom du, Herre Kristus,

evighedens Gud blev født på jord.

Vend dit ansigt bort fra vore synder,

skab af os din menighed, som tror,

så vi lever i din fred,

tro og håb og kærlighed.

 

© Susanne Fabritius de Tengnagel 1993

Mel.: "Once in royal Davids city",    H. J. Gauntlett 1849.

Skrevet til 12.s.e.trin. 1993


Jeg lægger dagen i din hånd

Aftensang

 

   1. Jeg lægger dagen i din hånd,

den dag, som nu får ende.

Og beder, at du med din ånd

velsignelse vil sende.


  
2. O Jesus Krist, du kender mig,

min uro og min vrede.

At være til i kraft af dig

til tro du mig må lede.


  
3. Min uro er en del af mig

som sorg, fordi jeg misted',

som håb, der knustes på min vej,

som ønsker, der er bristet.


  
4. Jeg overgiver denne del

af mig til din bekymring.

Og beder om, du gør mig hel,

din nåde er min lindring.


  
5. Tag vreden fra mit mørke sind

og tilgiv mig min brøde.

Og når jeg stille sover ind,

jeg ved, hvorfor du døde.


  
6. Du bærer gennem nattetid

min uro og min vrede.

O, lad din morgen vågne blid

og vække mig med glæde.


  
7. Tal glæden ind i hjerterod,

tal om din morgenrøde,

du rækker mig så lys og god,

for du stod op af døde.


  
8. Jeg lægger dagen i din hånd

og be'r for mine kære:

Min frelser, lad din gode Ånd

med nåde hos dem være!

 
© Susanne Fabritius de Tengnagel 1987

Mel.: "Jeg ser en engel", Henning Nielsen 1987
eller som: "Vidunderligst af alt på jord", Th. Laub 1921.


Skrevet i erindring efter min fars død.

Jeg ser en engel for mit blik

Engle er på mode

 

  1. Jeg ser en engel for mit blik

med store hvide vinger.

Den daler ganske stille ned

og bud fra Gud den bringer.

 

   2. Den drysser på den hele jord

et væld af himmelstjerner,

og på sin vej imellem os

med lys den mørket fjerner.

 

   3. Jeg tror, at der er engle til,

som går på denne klode.

Og de vil altid være her,

selv om jeg ikke tro'de!

 

   4. For Gud formår at tænde lys

i små og store hjerter.

Og derfor ved jeg helt bestemt,

at englene - de er der!

 

   5. De synger om Guds kærlighed

som midt iblandt os fødes.

Og det er ganske vist og sandt,

I Jesus Krist vi mødes

 

   6. med Gud og himlens englehær

på vores sære klode.

her hører vi af Jesu mund,

at engle er på mode.

 

   7. De kommer, når vi allermindst

forventer, at de er der!

Og dér, de allerbedst kan ses,

det er i barnehjerter.

 
© Susanne Fabritius de Tengnagel , Julen 1986

© Egen melodi til fællessang af Henning Nielsen 1986 - se billede.

© Egen melodi som korsats af Jakob Valentin 1987


Kyrie Eleison - Herre, forbarm dig

Kyrie Eleison - Herre, forbarm dig!

 

   1. I verden lyder ramaskrig

og dybe tavse suk.

For mennesket forøder denne jord,

som er så smuk,

og lægger skylden fra sig,

finder let en syndebuk.

              O, Herre, forbarm dig over os!

              over os!

              O, Herre, forbarm dig over os!

 

   2. Kom, Herre Kristus med dit ord

som flænser smertensskrig

og sætter ord på tavse suk,

forlader skyld og svig.

Dit ord besejrer Satans løgn

og skaber fred i krig.

              O, Kristus, forbarm dig over os!

              over os!

              O, Kristus, forbarm dig over os!

 

   3. I verden er der intet, som

er skjult for dig, vor Gud.

For lyset i vort mørke fik

med Krist sit gennembrud

og stråler ind i verden som

et evigt stjerneskud.

              O, Herre, forbarm dig over os!

              over os!

              O, Herre, forbarm dig over os!

 
© Susanne Fabritius de Tengnagel 1994

 Mel.: "God rest you merry, gentlemen"


Med ét står tiden stille

Med ét står tiden stille

  
1. Med ét står tiden stille,

når døden kommer nær,

og intet kan formilde

den smerte, som jeg bær'.

Forgæves må jeg længes,

min sjæl er tung og træt,

mit hjerte sønderflænges

af alt, hvad jeg har grædt.

 

   2. Hvor kan jeg finde glæde?

Hvor kan jeg finde håb?

Er Gud for mig til stede

og hører han mit råb?

Min Gud, hvor er du henne

i denne smertens stund?

Er du ved livets ende?

Er du i dødens bund?

 

   3. Som smertensmanden skriger

Guds Søn sin pine ud,

på kors han ikke viger,

han vil gå bud for Gud.

hans gerning er at lide

og dø den bitre død.

Han lader mig det vide:

hans død er livets brød.

 

   4. Med sorgens tunge længsel

og hjertets dybe sår

i savnets mørke fængsel

jeg midt i tiden står.

Fra korset lyder svaret

på alle mine råb.

Guds Søn blev ikke sparet,

i ham har jeg mit håb.

 

                                                                 

© Susanne Fabritius de Tengnagel 1994
Melodi: "Guds kirkes grund alene", Samuel S. Wesley 1864.
Kan også synges på "Befal du dine veje" el. "Jeg ved på hvem, jeg bygger".

Pinse er det nu

Pinse er det nu

 

   1. Pinse er det nu

ser og hører du!

Forårsgrønt med nyudsprungne blade.

Og den blå musvit

har så travlt med sit.

Skønne maj gør mange hjerter glade.

 

   2. Pinse er vor dåb

lysegrønt vort håb!

Ånden vækker liv i alle døde.

Som den milde vind

mod hver barnekind

kommer nådens Gud os nu i møde.

 

   3. Pinse er vor tro!

Gud har slået bro

fra sit himmelblå til jordens hjerte;

byder dødens trods

med sit ord til os:

"Jeg er verdens lys i angst og smerte."

 

   4. Pinse er Guds ord

til sit folk, som bor

på en jord med nød og had og krige.

Hør! du barn af Gud,

Ånden bringer bud,

mørkets magt for pinseild skal vige.

 

   5. Fader, Søn og Ånd!

Med usynligt bånd

knytter du os sammen hele livet!

Det er sandt og vist,

at vor Herre Krist

har et evigt liv os Gud os givet.

 

   6. Pinse er det, når

vi i verden går

og tør være menneske for andre.

Gud i Åndens ord

bor på vores jord

og vil med os alle dage vandre!

 
© Susanne Fabritius de Tengnagel 1986

Mel.: "Grøn er vårens hæk", N.W.Gade 1851

 

Skrevet til Maj Hangaards dåb i Hendriksholm Kirke 
Pinsedag 1986.

Duens sang - En ballade

Duens sang - En ballade

 

   1. Det var i Noahs dage,

den store vandflod kom,

og Noah fik sig bjerget,

han slap for død og dom.

 

   2. Og mens han sad i arken,

han tænkte ved sig selv:

"Mon vandet snart vil samle

sig til en flod og elv".

 

   3. Jeg er den lille due,

som Noah sendte ud

af arkens åbne luge,

jeg skulle bringe bud.

 

   4. Men jeg ku' ikke finde

en gren at sidde på,

for der var ingen træer,

hvor end mit øje så.

 

   5. Jeg er den lille due,

som Noah sendte ud.

For anden gang han ønsked'

jeg måtte bringe bud.

 

   6. Da vandet var forsvundet

ku' træerne gro frem,

jeg greb et blad i næbbet

og fløj fornøjet hjem.

 

   7. Og Noah blev begejstret,

han hoppede og sprang

og smitted' hele arken,

de jublede og sang.

 

   8. Jeg er den lille due,

som bragte Noah bud,

han fik sit liv tilbage,

genfødt af himlens Gud.

 

   9. Og Noah så i skyen

et tegn på liv af død,

for efter regn kom solen,

som gennem skyen brød.

 

  10. Og tegnet var en bue,

et væld af farvepragt,

den minder Gud om pagten,

han har til Noah sagt.

 

  11. For Gud vil værne jorden

og lade liv gro frem.

Han fandt et sted at fødes,

så jorden blev hans hjem.

 

  12. Da jeg forsvandt fra arken,

jeg fløj til Jordans vand,

hvor Døberen Johannes

blev mødt af Gud og mand.

 

  13. Jeg er den lille due,

som svæved' i det blå

og daled' over Jesus,

som op til skyen så.

 

  14. Der lød en røst fra oven,

som jeg bar ned til jord:

Se, denne er min ene,

i hvem mit hjerte bor.

 

  15. Jeg er den lille due,

som flyver over jord

og bærer Jesu hjerte

til mennesker, som tror.

 

  16. Og finder jeg en kilde

med børn, som bader dér,

jeg bringer dem det løfte,

at Gud er ganske nær.

 

  17. Og ser du op i himlen

en bue hvid og rød,

den er et tegn på livet,

genfødt ved Jesu død.

 

  18. For buen når til jorden

og hver beboet egn,

i korset kan du skimte,

at den er nådens tegn.

 

  19. Jeg er den lille due,

som flyver hid og did

og bringer glædens budskab

om liv til evig tid.

 

---

 

  20. Og hvis du bliver bange

for død og undergang,

så hør den lille dues

forunderlige sang.

 

© Susanne Fabritius de Tengnagel 1988

Mel.: "Min død er mig til gode", M. Vulpius 1609

Skrevet i forbindelse med Danske Kirkedagsavis' konkurrence

og aftryk i denne 1988.


Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE