En renæssancehistorie fra begyndelsen af 1600-tallet om drengen Hans
og hans far, Mikolajs engel i Køge Kirke.
Det var så dejligt at sidde inde i kirken og se på fars engel, syntes Hans. Når han var ked af det og ikke rigtig kunne finde ud af de latinske ord, som han ikke forstod så godt, men absolut skulle lære udenad, så var det godt at sidde ved fars engel. Den var så smuk med den fine perlekrans om halsen, og så smilede den beroligende til ham, som om den sagde: ’Det skal nok gå alt sammen!’
Det allerbedste ved englen var, at det var hans far, som havde lavet den. Hans fattede ikke, hvordan far kunne finde ud af det, men dygtig var han til at skære figurer ud af træ.
Hans’ far hed Mikolaj og var født i byen Wroclaw i Polen. Det var ikke til at udtale, Wroclaw, ’men så sig Breslau,’ sagde far, og så gik det bedre. Folk i Køge kunne heller ikke finde ud af at sige Mikolaj. De sagde altid Nikolaj, som kirken hed.
Da Mikolaj var blevet konfirmeret, måtte han finde sig noget arbejde, og da han var lidt eventyrlysten, drog han udenlands og rejste rundt i især Østrig og Tyskland et par år; man kaldte det, at han gik på valsen, for han ville være en god håndværker i at skære i træ. Han havde hørt, at der var brug for billedskærere i Danmark til at lave fine ting i kirkerne. Og sådan skete det, at Hans’ far kom til Danmark. Han var en slags indvandrer.
Han var 16 år gammel, da han ankom til Køge i 1620. Han havde gode anbefalinger med fra sine tidligere snedkermestre rundt om i Europa, så snedkermester Jochum Holst tog ham straks i sit brød; ja, det kaldte man det, når en lærling fik arbejde hos en håndværksmester. Mikolaj blev oplært i at skære figurer bedre, end han nogensinde havde gjort. Han blev så dygtig, så han måtte være med til at lave Køge Kirkes stolestader, og dem skulle der laves mange af.
Snedkermester Jochum Holst og snedkerlavets oldermand Rasmus Hennningsen, havde i 1622 fået en bestilling fra kirken om at lave 104 stolestader, der skulle være færdige i oktober måned 1624 til kirkens 300 års jubilæum. Det var i den anledning, snedkerlavet blev oprettet den 27. juni 1622. Der skulle mange svende til det store arbejde med kirkens bænke, dem man kaldte stolestader.
Da de var færdige med arbejdet, blev der holdt en flot festgudstjeneste. Hans’ far fortalte tit stolt om den dag, hvor provst Glob, kirkens sognepræst, gav ham hånden og takkede ham for hans engel. Provsten havde været i højt humør, for samme dag fejrede man, at prædikestolen var blevet færdig og sat op på en af kirkens midterste piller. Så kunne provsten ses af mange i kirken, som han stod der højt oppe over alle andre. Prædikestolen var lavet af Jochums bror, Hans Holst.
Da Hans’ far Mikolaj havde tjent penge ved at lave sin engel og andre ting i kirken, fik han råd til at bo på herberget og gæstgiveriet "Morianen" på Køge Torv nr. 21, som var ejet af Jens Jensen, der solgte tysk øl. Jens Jensen havde 8 børn med Maren Pedersdatter, syv døtre og én søn, som var svagelig fra fødslen og døde af pest, kort tid før Hans blev født. Den ældste datter hed Karen.
Mikolaj hjalp til i gæstgiveriet for at kunne få lov til at bo i herberget. Og det var her, han mødte Karen, forelskede sig i hende og bad hendes far om at få lov til at gifte sig med hende. Jens Jensen sagde ja på den betingelse, at Mikolaj skulle være medejer af gæstgiveriet, for Jens Jensens eneste søn var jo død, og Mikolaj var blevet som en søn for ham. Og sådan blev det, at den polske ungersvend, Mikolaj, blev dansk statsborger i Køge By.
Og så holdt Jens Jensen og Maren Pedersdatter bryllup for deres ældste datter Karen og Mikolaj søndag den 19. september 1630. De blev selvfølgelig gift i Køge Kirke af provst Glob. Ni måneder efter, den 17. juni 1631, blev Hans født, og
7 dage efter blev han døbt den 24. juni, Skt. Hans Dag, i Fontehuset, som man også kaldte Vor Frues Kapel. Hans blev døbt i den fine døbefont, som borgmester Bagger og hans kone, Bodil, havde foræret kirken i 1613. Hans blev opkaldt efter Johannes Døber, som døbte Jesus i Jordanfloden.
Hver morgen skulle latinskolens elever synge morgensang i kirken. Hans syntes, det var dejligt at synge i den store kirke, og så kunne han lige nå at hilse på sin fars engel, inden han skulle i skole og læse bibelhistorie om englen, som kom til Jomfru Maria og fortalte, at hun skulle føde Guds Søn, Jesus.
Renæssancehistorie af Susanne Fabritius de Tengnagel
i anledning af Renæssance-året og Renæssance-uge i Køge Kirke,
maj 2006.